Af: Niels Ebdrup
Spørg VidenskabenHvorfor er det kun brune hundelorte, der dekorerer gader og stræder? –Engang fandtes der også hvide, skriver en læser.
Hvor blev de hvide hundelorte af?
Det har Jens Brandt undret sig over. Han er 43 år og husker, at dengang han var dreng, lå der hvide hundelorte på gaden. Men dem ser han ikke i dag. I dag er de alle brune. Han spørger, om det et tilfælde, eller om hundens kost har ændret sig.
Hans Henrik Dietz fra Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme, LIFE, Københavns Universitet, ler, da han bliver stillet spøgsmålet.
»Ja, det er da et godt spørgsmål. Og jeg vil svare, at der umiddelbart er flere faktorer som spiller ind,« siger Hans Henrik Dietz.
Poserne bærer del af skylden
Den første grund til at de hvide hundebæer synes at være forvundet er, at hundeejere og gadefejere i dag er blevet bedre til at samle pøllerne op. For tyve år siden var det ikke ret tit, man så en hundeejer med en pose til at samle hundens efterladenskaber op med. Men det ser man i dag.
Fakta
SPØRG VIDENSKABEN CLASSIC
Der er stillet mange gode spørgsmål til Spørg Videnskaben i de to år, som Videnskab.dk har været i luften.
Hver søndag 'genudsender' vi nogle af de bedste spørgsmål og svar fra brevkassen.
Denne artikel blev bragt første gang 5. september 2008.
»Engang fik hundelorte lov til at ligge længere tid på gaden. Og når de gjorde det, så blev de galdefarvestoffer, som farver lorten brun, skyllet ud af regnen eller bleget af solen. Så blev hundelortene hvide,« siger Hans Henrik Dietz.
Hundemaden har ændret sig
Den anden grund til at hunde-høm-hømerne ikke længere falder i ét med den lyseste ende af farvespektret er, at hundens foder har ændret sig.
»Tidligere fodrede man i langt høje grad sine hunde med rester, det vil også sige deciderede knogler. Når de knogler blev tygget i stykker, blev de til en slags hvid cement nede i hundens mave, som kom ud som hvide lorte. Så ændringen i farve skyldes altså også - som Jens selv er inde på - at hundens foder har ændret sig,« siger Hans Henrik Dietz.
Således oplyste sender Videnskab.dk en T-shirt til Jens Brandt som tak for et godt spørgsmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar